Godt at vide
Spørgsmål
til din fotograf.
Her finder du svar på det praktiske før og efter en fotografering. Du er også velkommen til at kontakte mig direkte.
Godt at vide.
Hvordan booker jeg en fotograf?
Send en mail til mark@haldingfoto.dk eller ring på +45 23 63 85 59. Fortæl gerne om anledning, dato og sted. Jeg vender tilbage med et konkret forslag og en pris.
Fotograferer du både private og virksomheder?
Ja. Jeg fotograferer portrætter, fester og bryllupper samt medarbejdere, events og billeder til virksomheder. Jeg tilbyder også filmproduktion og videoredigering.
Hvor foregår fotograferingen?
Jeg har base i Hørsholm og tager ud til dig. Det kan være hjemme, på arbejdspladsen, ved feststedet eller på en udendørs lokation. Jeg har mobilt studieudstyr og aftaler den praktiske løsning med dig.
Jeg er ikke vant til kameraet. Er det et problem?
Slet ikke. Jeg hjælper med placering, lys og retning og giver dig tid til at finde dig til rette. Du behøver ikke forberede poseringer.
Hvornår får jeg billederne?
Normalt inden for 1–14 dage afhængigt af opgaven. Vi aftaler leveringstiden inden fotograferingen. Har du en bestemt deadline, er det vigtigt, at du nævner den fra starten.
Hvordan bliver billederne leveret?
Du modtager et downloadlink med de færdigredigerede billeder. Download og gem dem, inden linkets oplyste udløbsdato. Billederne leveres digitalt i fuld opløsning, typisk omkring 5.000–6.000 pixels på den længste led, afhængigt af beskæring, og med 300 dpi til print. Du kan selv få dem printet hos en fotohandler. Den mulige printstørrelse afhænger af billedets pixelmål og beskæring.
Må jeg bruge billederne på sociale medier og min hjemmeside?
Det aftaler vi i forbindelse med opgaven. De viste pakker beskriver den inkluderede anvendelse. Har du brug for billeder til kampagner, presse eller andre formål, skriver vi det ind i tilbuddet. Allerede indgåede aftaler gælder fortsat.
Hvornår betaler jeg?
Som udgangspunkt modtager du fakturaen sammen med leveringen. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Ved større produktioner kan vi aftale andre vilkår på forhånd.
Kan jeg få billeder på print?
Ja. Du modtager billederne i printbart format med 300 dpi og kan selv bestille print hos en fotohandler. Brug de originale downloadede filer frem for skærmbilleder eller kopier fra sociale medier. Fotohandleren kan hjælpe med at vælge en printstørrelse, der passer til filens pixelmål og den ønskede beskæring. Jeg hjælper også gerne med muligheder og priser på print.
Hvad hvis jeg må aflyse eller vejret driller?
Kontakt mig så tidligt som muligt, så vi kan finde en løsning. Ved udendørs portrætter aftaler vi også, hvordan vi håndterer vejret. Se mine handelsbetingelser og din konkrete aftale.
Fortæl mig, hvad du har i tankerne
Skal vi lave
noget godt sammen?
En fest, et nyt portræt eller billeder til din virksomhed.
Skriv et par linjer om opgaven — så tager vi den derfra.